Vedligeholdelse
Selve tagfladen kræver ingen egentlig vedligeholdelse, bortset fra reparation af eventuelle skader, som optræder når taget ældes. Tagfladernes levetid er først og fremmest afhængig materialerne og tækkearbejdets kvalitet. Rør holder længere på nordsiden af huset. Et godt rørtag kan på nordsiden holde 30-50 år.
Efterhånden som taget ældes, opstår der fordybninger, render og direkte huller i taget, og stråtage kan være udsat for stormskader. Endelig kan rotter, mår og fugle lave skader i taget. Hvis huset ligger i læ vil der komme mos, og det kan diskuteres om man skal fjerne det, da mos kan give forrådnelse og fugtskader.
Mønningen er det vigtigt at efterse og vedligeholde. Stråene herunder ligger i et tyndere lag og samtidig ubeskyttet. Efterse mønning samtidig med skotbrædder under skorsten og kviste.